Prag.dk
  • Områder
  • Seværdigheder
  • Booking
  • Guides
  • Info
  • Aflyst fly? – klik her

Aquapalace – en dag i vandet

Forside » Seværdigheder i Prag » Aquapalace – en dag i vandet

Har det regnet hele dagen, og er stemningen blandt turens yngste på frysepunktet, så skulle du måske overveje at vende ryggen til Prags centrum og de mange historiske højdepunkter.

Overvej i stedet at tage en tur til vandlandet Aquapalace for at få varmen og smilet tilbage. Badelandet, der er Centraleuropas største, ligger i udkanten af Prag og er nemt at nå med bus nr. 324, 325 eller 328 fra Metrostationen Opalov på linje C. Efter en dag omgivet af behageligt varmt vand i lækre omgivelser, kan du være sikker på, at batterierne er ladet op igen.

I Tjekkiet er der tradition for at tage i kurbad for at blive kvikket lidt op. Derfor har tjekkerne store forventninger til, at det skal være godt. I det næsten 10.000 m2 store vandland, er der ikke sparet på komforten, og du finder det nyeste af det nye indenfor rutsjebaner, bassiner og saunaer.  Der er lækkert og hyggeligt og det bedste af det hele er, at priserne er særdeles rimelige, når man tager i betragtning, hvad du får for det:

Aquapalace er opdelt i tre emneområder: Et adventure område med fuldstændigt vilde rutsjebaner, et et eventyrligt område fuld af legemuligheder og et afslapningsområde, hvor du bl.a. kan svømme i en brusende flod. Dertil kommer et enormt udendørs område med flere bassiner, et wellness-område med massører og kosmetologer samt en stor alsidig saunaafdeling. Mht. den sidste er det i Tjekkiet sådan, at begge køn bruger den samme sauna. Overvej derfor, om det er noget for dig, før du løser billet dertil. Måske er du mere typen, der skal prøve at pakke sig ind og dykke i dykkerområdet?

Aquapalace besøges af mange tjekkiske familier, og ikke ret mange turister – endnu – så det kan også være en udmærket ide, hvis du bare vil opleve Prag udenfor turistruterne. Det betyder også, at priserne i Aquapalaces barer og restauranter er overordentligt rimelige. Tjek Coral Bar der også har en lille sandstrand, hvor du kan slå dig ned med din Piña Colada og holde lidt øje med udsigten. Selvfølgelig har de også tjekkisk øl, så du ikker glemmer, at du befinder dig i Prag.

Aquapalace Praha
Pražská Ul. 138

Stoppested: Čestlice, Global.


To receive news, updates and tour packages via email.

Kontakt

  • kontakt@prag.dk

Nyttige links

  • Karlsbroen
  • Markeder i Prag
  • Koncentrationslejren Theresienstadt
  • Udflugter i og fra Prag
  • Zoologisk have Prag

Destinationer

  • Josefov – den jødiske bydel i Prag
  • Den Jødiske Kirkegård i Josefov
  • Bazaren i Prag
  • Staré Město
  • Vituskirken

Booking

  • Hoteller i Prag med swimmingpool
  • Pakkerejse med fly og hotel
  • Fly fra København til Prag
  • Fly fra Aarhus til Prag
  • Flybilletter til Prag
  • Hoteller i Prag
Copyright 2019 - Cooperante ApS - Alle rettigheder forbeholdes.
We use cookies to ensure that we give you the best experience on our website. If you continue to use this site we will assume that you are happy with it.OkPrivacy policy