Havelmarkedet er Prags ældste marked og et besøg værd, hvis du elsker den hektiske markedsatmosfære. Det er dog sjældent, det lykkes at forhandle om priserne på de mange varer på markedet. Man kan godt mærke, at de små boders indehavere ved, at der altid kommer en anden turist forbi, som er parat til at betale prisen.
I langt de fleste tilfælde bliver du dog glædeligt overrasket både over prisen og over udvalget på markedet: Frugt og grønt er meget billigt mens det traditionelle trælegetøj, som Tjekkiet er berømt for, kan købes til særdeles rimelige priser. På Havelmarkedet kan du få hånddukker med hjem til hele familien for en slik – eller måske vil du hellere købe oblater med hjem? Det er flade kiksagtige småkager, der smager bedre end dem, der uddeles i den danske folkekirke, men ellers er lavet efter samme princip.
Til gengæld kan vi ikke anbefale, at du køber fjollet dyre kopi T-shirts på markedet, der gå i stykker efter en gang i vaskemaskinen, som der helt sikkert er mindst to sælgere, der prøver at prakke dig på.
Åbningstider: Hver dag fra 10-19.
Metro: Mustek (A og B)