Gå ned ad en af de små trapper på Karlsbroen og rundt langs bygningerne og voila, nu ser du Karlsbroen nedenfra. Sæt dig på en bænk, nyd freden på din ferie og prøv at adskille lydene fra Karlsbroen. Kig ind på en café eller en bar i dette område af Prag.
Der er 20.000 barer i Prag og barerne SKAL skilte med den øltype, de serverer, så nu er du advaret! Du kan prøve en Pilsner Urquell, Gambrinus, Budvar eller Staropramen på din ferie i Prag, eller vælge en helt anden bar – øllet i Prag smager vederkvægende dejligt. Især efter en travetur på Karlsbroen.