Artiklen er sponsoreret.
Flybilletterne er for længst købt, hotelbookingen ligger klar, kufferten er pakket og forventningens glæde er så småt ved at indfinde sig – men hør, er der ikke noget, du har glemt? Hvis uheldet er ude og skæbnen viser sig fra sin mest lunefulde side, imens du er på ferie, er det alfa og omega, at du har en rejseforsikring.
Ofte kan forsikringer føles som at gå med livrem og seler, især hvis du aldrig får brug for dem. Imidlertid er det bedst at være snusfornuftig, for du kan lynhurtigt ende med at overskride dit feriebudget ganske betragteligt, hvis du bliver syg eller kommer til skade på din rejse og skal betale for behandlingen af egen lomme.
Uanset om du rejser inden eller uden for EU, er en rejseforsikring altså din garanti for, at du er godt helt ind i en nødssituation. Derfor får du her 3 ting, som du skal huske, inden du sætter kursen mod Prag.
1. Tegn en rejseforsikring
Det virker formentlig som en banal påmindelse, men det er imidlertid sådan, at rigtigt mange danskere enten helt glemmer at tegne en rejseforsikring, eller også tegner de den forkerte. Sørg for at tjekke, at din forsikring både dækker i det land, du rejser til og i den periode, du rejser.
Du kan for eksempel sagtens komme ud for, at nogle rejseforsikringer kun dækker i EU, eller den ikke dækker i visse tilfælde – for eksempel hvis du kommer til skade, imens du dyrker ekstremsport.
2. Har du brug for årsdækning?
Rejser du meget ofte? Så husk at tage stilling til, om du i virkeligheden har mest gavn af en rejseforsikring, der dækker hele året. Det kan nemlig ende med at blive meget dyrt for dig, hvis du skal tegne en ny forsikring hver eneste gang du skal på eventyr. Har du flere miniferie og weekendture spredt ud over 365 dage, er der som regel penge at spare ved at tegne en rejseforsikring som tillæg til din indboforsikring eller lignende.
3. Husk det blå sygesikringsbevis
Som borger i et EU-land er du allerede garanteret behandling, hvis du kommer til skade eller bliver syg under et ophold i et andet EU-land. Det er imidlertid vigtigt, at du rent faktisk husker at tage dit blå sygesikringsbevis med på rejsen, for det gule sundhedsbevis kan ikke bruges uden for Danmark.
Dermed ikke sagt, at du kan nøjes med det blå bevis som din eneste forsikring. EU-sygesikringsbeviset dækker for eksempel ikke udgifter til hverken syge- eller hjemtransport, og det giver dig kun ret til behandling på lige fod med borgerne i det land, du rejser til.