Transport i Prag

Transport i Prag

Afstandene er aldrig store i Prag, og der er god mulighed for at komme rundt på gåben eller med offentlig transport. Til fods og med solide sko får du adgang til de hyggelige gyder, små spændende restauranter, synagoger og den lokale befolknings perler. Under jorden kommer du hurtigt rundt i Prag med metroen og over jorden er der effektiv transport af gode ruter med sporvogn eller bus. Det er billigt og effektivt at bruge de offentlige transportmidler.

Oplev Prag med stil

Oplev Prag med stil

Hvis du vil have en oplevelse lidt ud over det sædvanlige, bør du tage på en rundtur i Prag med en gammel veteranbil. Du kan vælge mellem flere ture fra ca. 40. min. og helt op til 5 timer.

Der er også forskellige biler til rundturene, alt efter hvor mange man er. Det er også lige noget for børn i alle aldre.
Læs mere om rundturene her

Sporvogn og bybus i Prag

Oplev Prag fra sporvogn

Prags sporvogn service kører de steder, hvor alle andre transportmidler ikke må. Det er klart en fordel for dig på din ferie og sporvognen er i sig selv en oplevelse værd. Stig på og hop af. Bybusserne i Prag kører på kryds og tværs af byen. Som turist på ferie i Prag får du lidt mere ud af at tage bus og sporvogn frem for metro, hvis du samtidig ønsker at se lidt af byen. Fra bus og sporvogn har du modsat metroen udsyn til alt undervejs. På hoteller og i kiosker er der gratis kort med buslinier og sporvognsruter med numre.

Tags: Sporvogne, Bus

Priser på bytransport

Metrostation i Prag

Priserne på metro, sporvogn og bybus i Prag er absolut overkommelige, og du kan købe enkeltbilletter, dagsbilletter, 3-dags kort, 7-dags kort og meget mere. Derfor kan det være fordelagtigt allerede i lufthavnen eller på et turistkontor at høre nærmere om mulighederne og investere i en billet til offentlig transport, der dækker dit behov på ferie i Prag. At få styr på transport billet til metro, sporvogn og bybus allerede her, gør også transport på resten af din ferie lidt lettere.

Med taxa rundt i Prag

Transport med taxa er også en mulighed i Prag. Taxa med en god chauffør, der gider fortælle den gode historie, er en gave. Han erstatter guiden, som man i kødrand skal vade bagefter. Men vær opmærksom på ikke at blive snydt - på Prags Turistkontor kan du få en folder om at tage Taxa i Prag, og den er værd at læse.

Tags: Taxa

Metro / undergrunden

Husk på, at når du vil ud af et mylder i gaderne og med hurtig transport frem, så gå under jorden. Her er Prags metro - et meget effektivt og moderne net af undergrundsbaner med stationer fordelt over hele Prag. Der er tre metro linier: rød, grøn og blå, og der graves og bores til tre nye metro linier. Prags Metro kører hver dag fra meget tidlig morgen til midnat, og der er ganske få minutter mellem hver afgang. Metro er en hurtig og billig måde at komme med offentlig transport rundt i Prag.

Tags: Metroen

Med sporvogn til Prags borg

Med sporvogn til Prags borg

På din ferie i Prag, kan du købe en billet til flere dage med ubegrænset kørsel på en af metrostationerne i Prag, i lufthavnen eller på et turistkontor - det skal du gøre, FØR du påbegynder en tur, ellers kan det blive meget dyrt.

Tag sporvognen nr. 22 midt i Prag centrum ved Folkets Hus. Stoppestedet ved Prags borg hedder Hradčanska. Turen med linie 22 er smuk - kig bagud, når du passerer De Kongelige Haver på vejen op ad bjergsiden i hårnålesving.

Ved ankomsten til Prags borg vil du opdage, at der er entré til de større seværdigheder - en del af disse billetter kan du købe sammen med transportbilletten til sporvognen.

Med sporvogn i Nove Město

Sporvogn rute 18 er populær

Den sydlige del af Nove Město rummer mange spændende oplevelser. Find selv Det dansende Hus, Karlsuniversitetets botaniske have og Karlspladsen (Karlovo Náměstí). Mange af seværdighederne i Nove Město nås med sporvogn, f.eks. rute 3 og 18. Husk, at du sparer meget på din ferie i Prag og forenkler turen, når du har en flerdages billet - f.eks. 3- eller 5-dages, der gælder til ubegrænset kørsel med både bus, sporvogn og metro.

Abonnér på feed Abonnér på feed Bookmark and Share