Dukker i Prag

Køb en dukke i Prag

Prag er et oplagt sted at købe marionetdukker

Marionetdukker (loutka) er et lokalt fænomen i Prag. De findes både i meget simple, enkle udgaver og store med mange snore og raffinementer, cigarer kan vippe, øjenbryn kan bevæges, og styrbare arme med mange led. Det er ganske forrygende underholdende, når de bliver demonstreret for børn og voksne i en lokal butik på din ferie i Prag. Priserne vokser med både størrelse og detaljeringsgrad. Det er raffineret og efterspurgt håndværk og mekanik. Vælg selv 'legetøjet', men spørg om prisen først, hvis du vil have en dukke med hjem fra din ferie i Prag. Den dukke, der taber underkæben, kan snildt være en kopi af dig, når du hører prisen på den mest elskede dukke i butikken.

Russiske dukker i Prag

Du vil på din ferie i Prag se de russiske dukker, kaldet Babushka dukkerne, i mange vinduer. Den ene inden i den anden. Start med at løfte en dukke af til simpel morskab for de fleste små børn. Hovsa, der er en dukke magen til inden i, og bliv ved, der er mange. Babushka dukkerne er smukke, malede i dejlige farver og smukt lakeret. De mindste er små miniaturer, der har det fint i et fingerbøl. Der er ikke noget at sige til at tryllekunstnere har brugt teknikken i cylindre, rør, flasker og tryllet med dem til stor forundring for det måbende publikum.

Gode butikker for børn

Marionetdukker er populære som gaver
  • Hracky på Pohorelec 24 er butikken, hvor du på din ferie i Prag kan købe dukker, marionetter og både ekstraordinært og almindeligt mærkevare legetøj til fornuftige priser.
  • Find et bredt udvalg af dukker i butikkerne i Karlova gaden. Værsgo, vælg selv: Charlie Chaplin står side om side med Marylyn Monroe og Ringo Star. Geder fra dukketeatret i "Sound of Music", King Kong, Indiana Jones og Madonna hænger slapt i deres snore.
  • Detsky Dům - et kæmpe supermarked mest for børn. Find det på Na příkopě 15 (gågade i nordvest enden af Václav pladsen). Hvis du leder efter gaver eller bare lidt spændende til børnebørnene, så er det her, det sker.
  • Obchod U Saska på Jilská 7 har det store professionelle udvalg af marionetdukker i en lille butik. Nyd de forskellige dukker til topprofessionel underholdning og lad ungerne forelske sig i deres egen. Da dukkerne her er til professionel brug er prisen også en anden - prisen starter ved omkring 2.000 gode danske kroner, men så er dukken også håndlavet af allerbedste kvalitet. Heldigvis er der ikke købetvang og derfor kan butikken uanset været et besøg værd for både voksne og børn.
Abonnér på feed Abonnér på feed Bookmark and Share