Vi elsker Prag

Velkommen til vores site - fuldstændigt dedikeret til den skønne storby, Prag.

    Her finder du alt om Prag:
  • Guides til de største seværdigheder i Prag
  • Guides til områder og bydele i Prag
  • Informationer om Prag vejret, lufthavn, fly og hoteller

Løb i Prag

For dig der har svært ved at undvære den daglige løbetur på din ferie i Prag, er der også muligheder for det. Prag er som bekendt forlængst opdaget af turister, så hvis du vil løbe en tur igennem byen, er det bedst at snøre skoene på så tidligt som muligt. Det sikrer dig det mest stabile løb og de bedste oplevelser. Husk at der er mange stejle gyder med brosten i Prag, så sørg for at have det rigtige fodtøj med.

Løbetur med guide
Som noget helt særligt tilbydes der løbeture med guide i Prag.  Det er måske en idé, hvis du er alene i Prag, for du kan ikke undgå at falde i snak med de andre deltagere. Niveauet er så de fleste kan følge med – men det er selvfølgelig sport, så du skal nok få sved på panden. Turene starter kl. 7 og kl. 10 om morgenen. Læs mere på hjemmesiden.

Prag Maraton
Selvfølgelig afholdes der også et maraton-løb i Prag. Det finder sted om foråret i begyndelsen af maj. Fordi Prag er sådan et populært rejsemål, er maratonløbet hurtigt overtegnet. Men du kan sikkert nå at komme  i form og tilmelde dig  til næste år.

Hvor skal man løbe?
Hvis du drømmer om en løbetur udelukkende i grønne områder, så anbefaler vi Stromovkaparken. Den er nem at komme til med offentlig transport (Linie A til Hradcanska) og den er også populær hos pragerne. Der er mange stier at vælge imellem, og terrænet er forholdsvis fladt.

Hvis dit hotel ligger inde i det historiske centrum, er en lille hurtig rute en tur rundt om Kampa-øen, der ligger ved Karlsbroen.

Ruteforslag: En tur i Mala Strana og omkring Hradschin
Ruten hér er tænkt som et forslag, hvis du bor på et hotel midt i byen og gerne vil have et lille overblik over Lillesiden, Mala Strana, før du begynder at fordybe dig i de enkelte seværdigheder. Tag den om morgenen så du senere kan prale med dit store overblik. Løberuten fører igennem et par af Prags parker, men forløber især i de smalle gader.

Din tidlige løbetur starter ved Karlsbroen. Herfra løber du opad Mosteska mod Hradschin, borgen. Og ja, det går opad, men det belønnes, når du når toppen. Kryds ind igennem Hradschins område for at få en ekstra krølle på og sæt derefter kursen mod Petrin-højen. Er du frisk, kan du bestige tårnet på toppen. Herfra løber du gennem parken ned mod floden og langs Moldau tilbage til Karlsbroen. Er det ikke nok, kan du slutte af med en runde på Kampa-øen, før du sætter kursen mod dit hotel.

 

Aquapalace - en dag i vandet

Har det regnet hele dagen, og er stemningen blandt turens yngste på frysepunktet, så skulle du måske overveje at vende ryggen til Prags centrum og de mange historiske højdepunkter.

Overvej i stedet at tage en tur til vandlandet Aquapalace for at få varmen og smilet tilbage. Badelandet, der er Centraleuropas største, ligger i udkanten af Prag og er nemt at nå med bus nr. 324, 325 eller 328 fra Metrostationen Opalov på linje C. Efter en dag omgivet af behageligt varmt vand i lækre omgivelser, kan du være sikker på, at batterierne er ladet op igen.

I Tjekkiet er der tradition for at tage i kurbad for at blive kvikket lidt op. Derfor har tjekkerne store forventninger til, at det skal være godt. I det næsten 10.000 m2 store vandland, er der ikke sparet på komforten, og du finder det nyeste af det nye indenfor rutsjebaner, bassiner og saunaer.  Der er lækkert og hyggeligt og det bedste af det hele er, at priserne er særdeles rimelige, når man tager i betragtning, hvad du får for det:

Aquapalace er opdelt i tre emneområder: Et adventure område med fuldstændigt vilde rutsjebaner, et et eventyrligt område fuld af legemuligheder og et afslapningsområde, hvor du bl.a. kan svømme i en brusende flod. Dertil kommer et enormt udendørs område med flere bassiner, et wellness-område med massører og kosmetologer samt en stor alsidig saunaafdeling. Mht. den sidste er det i Tjekkiet sådan, at begge køn bruger den samme sauna. Overvej derfor, om det er noget for dig, før du løser billet dertil. Måske er du mere typen, der skal prøve at pakke sig ind og dykke i dykkerområdet?

Aquapalace besøges af mange tjekkiske familier, og ikke ret mange turister – endnu - så det kan også være en udmærket ide, hvis du bare vil opleve Prag udenfor turistruterne. Det betyder også, at priserne i Aquapalaces barer og restauranter er overordentligt rimelige. Tjek Coral Bar der også har en lille sandstrand, hvor du kan slå dig ned med din Piña Colada og holde lidt øje med udsigten. Selvfølgelig har de også tjekkisk øl, så du ikker glemmer, at du befinder dig i Prag.

Aquapalace Praha
Pražská Ul. 138 

Stoppested: Čestlice, Global.

Tags: For børn

Vejret i Prag om foråret

Takket være de mange skønne grønne områder overalt i Prag, er foråret en skøn tid, hvor du rigtig kan nyde vejret. Forsvind et kort øjeblik fra gadens trummerum og ind i de offentligt tilgængelige haver omkring Slottet Hradschin eller sæt dig i parken på øen Kampa. Foråret kommer nogle uger tidligere i Prag end i Danmark, så du kan allerede fra april måned være ret sikker på milde temperaturer og den første kop kaffe i det fri.

Påsken er et dejligt tidspunkt at besøge Prag på og sørg endelig for at få fat på nogle af de traditionelt dekorerede æg. D. 30. april fejres Valpurgisnatten, forårets komme og afslutningen på den mørke tid med afbrænding af hekse på bla Kampa og Petrin-højen.  

Maj er også en skøn måned at besøge Prag i, fordi alt står i fuldt flor og der endnu ikke er så mange turister. I hele maj finder den klassiske musikfestival Forår sted i Prag.

Franziskanerhaven - rolige roser til ømme lægge

Franziskanerhaven

I 1341 plantede munke de første rosenbuske på det, der dengang var en kirkegård i Prag. Siden er både de oprindelige roser og munke forlængst gået til de evige jagtmarker, men klosterhaven, Franziskanerhaven, består stadig. Franziskanerhaven er en vidunderlig oase, hvor man kan snappe lidt frisk luft, efter at man har vandret rundt på den livlige og hektiske Václavplads, som Franziskanerhaven ligger gemt bag. Den lille legeplads i den ene ende er en kærkommen pause for sightseeing trætte børn og bænkene det perfekte sted at hvile de ømme lægge.

Franziskanerhaven i Prag er i sig selv er en spændende attraktion, fordi den stadig er historisk opbygget med smukke rosenbuer. Som alle klosterhaver var den tænkt som et sted, hvor den strukturerede opbygning skulle virke beroligende, så man kunne slappe af. Det kan mærkes. Det nuværende havehus var oprindeligt kapel, men i dag rummer det en modetøjsforretning.  Det kan man da kalde fleksibilitet.

Indgang: Fra Jungmannovo náměstí
Metrostation: Můstek

Spændende jødisk ghetto

Udsigt over den gamle bydel i Prag

Der er mange mennesker i denne bydel og det giver et godt billede af, hvordan det har været at leve her i den jødiske ghetto midt i det datidens prægtige Prag på nogle af byens allerbedste arealer.

Bygninger, gader, begravelsespladser og rummene i Josefov indeholder masser af historie og her finder du spændende og til tider skræmmende spor af fortidens handlinger.

Tags: Josefov

Sct. Barbara kirken og sølvminen

Vælger du at tage på udflugt fra Prag kan du se den fantastiske Sct. Barbara kirke med de unikke tårne i byen Kutna Hora ca. en times kørsel fra Prag.

Under kirken er stadigvæk de oprindelige sølvminegange. Har du lyst til at besøge en sølvmine, så er chancen her. Der er fine udstillinger af det udstyr, der blev brugt til at fremstille sølvmønter anvendt i det gamle Prag.

I det fjortende og femtende århundrede blev der udvundet op til 6 tons rent sølv om året, en ganske betragtelig produktion af sølv af god kvalitet.

Med sporvogn til Prags borg

Med sporvogn til Prags borg

På din ferie i Prag, kan du købe en billet til flere dage med ubegrænset kørsel på en af metrostationerne i Prag, i lufthavnen eller på et turistkontor - det skal du gøre, FØR du påbegynder en tur, ellers kan det blive meget dyrt.

Tag sporvognen nr. 22 midt i Prag centrum ved Folkets Hus. Stoppestedet ved Prags borg hedder Hradčanska. Turen med linie 22 er smuk - kig bagud, når du passerer De Kongelige Haver på vejen op ad bjergsiden i hårnålesving.

Ved ankomsten til Prags borg vil du opdage, at der er entré til de større seværdigheder - en del af disse billetter kan du købe sammen med transportbilletten til sporvognen.

Oplev Karlsbroen fra en båd på Moldau floden

Vil du se mere af Karlsbroen og Prag fra flodsiden på din ferie, så find frem til broerne Čechův og Palackého. Herfra sejler de fleste turbåde i Prag, både med og uden servering. Hvis sejlturen er en del af en guidet tur, får du meget at vide om genopbygningen af Prag, de markante bygninger langs Moldau og den store oversvømmelse.

En sejltur på Moldau er en dejlig oplevelse på en ferie i Prag, ro til sjælen og lidt hvile til trætte fødder. Sejlturene på Moldau vender tilbage til udgangspunktet, og turen kan blive meget lang, fra kajpladsen, hvor de fleste både starter (Přistaviště parniků, Paroplavebni) i syd til Přistaviště lodi Holešovice ved Prags Zoo i nord.

Sejltur på Moldau floden

Ferie i Prag - den gyldne by

Prag er en enestående, smuk og ældgammel by - på din ferie vil du sikkert opleve den som en labyrint af små krogede gader med butikker, boder, kirker og porte ind til attraktive gårdmiljøer. På gadehjørner og på torvepladser i Prag ligger spændende restauranter, barer og pubber som perler på en snor. Lyset fra byens tegltage, sætter ved solnedgang ild til byens farver. Det er ikke for ingenting, at Prag har fået tilnavnet Den Gyldne By.

Bestil fly og hotel i Prag fra København

Bestil fly og hotel i Prag fra Billund

Prags højdepunkter

Et glimt af Prags historiske centrum

Som en pulsåre strækker floden Moldav sig gennem Prags hjerte. Moldav løber nordpå tre kilometer før floden drejer mod øst. På Moldavs østlige bred ligger mod syd først den nye bydel (Nove Mesto), så den gamle bydel (Staré Mesto) og lige før floden drejer mod øst den jødiske bydel (Josefov). Så har du styr på tre dele af Prag, som du skal besøge på din ferie. På venstre bred ligger Lillesiden (Malá Strana). Her rejser terrænet sig op mod Prags kæmpe borgkompleks (Pražský Hrad) som byens store vartegn. Borgkomplekset er i følge Guiness rekordbog det største i verden og rummer mange attraktive turistperler, som du også bør opleve på din ferie i Prag.

Læs mere om oplevelser i Prag under de mange links til højre. God læselyst og god ferie i Prag!

Abonnér på feed Bookmark and Share